Arvefølgen til den britiske trone

Du ved måske godt, at prins Charles, prinsen af Wales, er ham, der engang skal arve den britiske trone og være konge af England den dag dronning Elizabeth II ikke er her mere. Du er nok også med så langt, at hans ældste søn, prins William, hertugen af Cambridge, skal arve tronen efter ham.

Men ved du, om prins Williams datter Charlotte, der har både en storebror og en lillebror, kunne blive dronning af England? Og ved du, at religion har spillet en betydelig for ikke at sige afgørende rolle for, hvem der i de sidste par hundrede år har regeret England?

England har gennem tiden været regeret af forskellige slægter – og både mænd og kvinder har været regenter. Dog betydeligt færre kvinder end mænd.

Både Elizabeth, Charles og William er en del af slægten Windsor. Huset Windsor blev etableret i 1917 i stedet for Sachsen-Coburg og Gotha, da man under første verdenskrig ville lægge distance til familiens tyske ophav. Tidligere har dynastiske slægter som Tudor, Stuart og Plantagenet siddet på den engelske trone.

Men hvordan bliver det i grunden bestemt hvilken slægt og hvilke personer, der skal sidde på den britiske trone og i hvilken rækkefølge de arveberettigede personer kan arve tronen?

 

Arvefølgen til den engelske trone er bestemt af en persons afstamning, køn, religion og legitimitet og baseret på forskellige love, herunder Bill of Rights 1689, Act of Settlement 1701, Royal Marriages Act 1772 og Acts of Union (1800) samt et par love og aftaler af nyere dato Succession to the Crown Act 2013 og Perth Agreement (2015).

Bestemmelserne i Bill of Rights 1689 i forhold til arvefølgen er blevet optaget af senere love eller er i dag forældede. Men i Bill of Rights blev det for første gang fastslået, at kun en protestant kunne arve den britiske trone. I Act of Settlement 1701 bliver det bestemt, at kun legitime, altså født i et legitimt ægteskab, efterkommere af Sophia af Hannover, der samtidig er protestanter og bekender sig til den anglikanske kirke, kan arve den britiske trone.

Sophia af Hannover, spørger du måske. Hvem er hun og hvorfor skal lige præcis hendes efterkommere herske over briterne? Det lyder også lidt mærkeligt, at man skulle vælge en tysk fyrstelig kvinde til at regere England. Så hvordan hænger det sammen? Der er faktisk en logisk forklaring.

Grunden til at man i 1701 bestemte, at nuværende og kommende britiske konger og dronninger skulle findes blandt Sophia af Hannovers efterkommere, skal man finde i hendes familiebaggrund og religiøse overbevisning.
Sophia af Hannover

Sophia af Hannover var via sin mor, Elizabeth, barnebarn af James I af England (1603-1625 James VI af Skotland 1566-1625). James I var den første Stuart på den engelske trone og var trods sit skotske ophav, hvor der på dette tidspunkt stadig var mange katolikker, protestantisk af tro og protestantisk opdraget.

England i 1600-tallet var politisk præget af mange dramatiske begivenheder. I 1649 blev kongen, James I’s   søn, Charles I, afsat og halshugget. Efter et årti med borgerkrig og diktatur under Oliver Cromwell, blev monarkiet genindført i 1660. Da tronen skulle besættes efter Charles II’s død i 1685 blev Charles’ konverterede romersk-katolske lillebror, James II, konge. Men der var kræfter, der hellere havde set den protestantiske, men uægte, søn af Charles II som briternes konge. Der var spændinger mellem protestanter og katolikker. Frygten for et romersk-katolsk dynasti i England, Irland og Skotland efter James II fik en søn i 1688, fik magtfulde parlamentsmedlemmer til at indgå en alliance med den protestantiske William af Oranien, gift med James II’s protestantiske datter, Mary og selv nevø af James II. På betingelse af en accept af Bill of Rights 1689, der udover at bestemme arvefølgen også de facto afvikler den absolutte kongemagt og giver mere magt til parlamentet, fx i spørgsmål om skat, der ikke fra ikke længere måtte udskrives uden at parlamentet var blevet hørt, blev parret konge og dronning i 1689. Det er faktisk uset både før og siden i britisk historie, at et par tilbydes og overtager tronen som fælles regenter. Begivenhederne i England i årene 1688-1689 går under navnet, Dne Glorvædige Revolution ( The Glourious Revoution).

Bestemmelserne I Bill of Rights 1689 omkring regentens religion har altså rod i en tumultarisk tid i England Loven fastlægger også arvefølgen. Først skal William III og Mary II’s efterkommere arve, dernæst Mary II’s søster, Anne og hendes efterkommere. Men begge søstre efterlader sig ingen arvinger ved deres død. Allerede inden dronning Anne dør i 1714 har man lavet en ny lov med bestemmelser om arvefølgen, Act of Settlement 1701. I 1701 er det nemlig usandsynligt, at dronning Anne skulle få flere børn.

I The Act of Settlement 1701 står der:

Therefore for a further Provision of the Succession of the Crown in the Protestant Line We Your Majesties most dutifull and Loyall Subjects the Lords Spirituall and Temporall and Commons in this present Parliament assembled do beseech Your Majesty that it may be enacted and declared and be it enacted and declared by the Kings most Excellent Majesty by and with the Advice and Consent of the Lords Spirituall and Temporall and Commons in this present Parliament assembled and by the Authority of the same That the most Excellent Princess Sophia Electress and Dutchess Dowager of Hannover Daughter of the most Excellent Princess Elizabeth late Queen of Bohemia Daughter of our late Sovereign Lord King James the First of happy Memory be and is hereby declared to be the next in Succession in the Protestant Line to the Imperiall Crown and Dignity of the forsaid Realms of England France and Ireland with the Dominions and Territories thereunto belonging after His Majesty and the Princess Anne of Denmark and in Default of Issue of the said Princess Anne and of His Majesty respectively.

 

Således får Sophia af Hannover og hendes efterkommere retten til at arve den britiske trone.

Sophia når aldrig selv at blive dronning af England. Hun dør et par måneder før dronning Anne i 1714.  Det bliver derfor hendes søn, George, der som George d. 1. overtager den britiske trone.

 

Katolikker udelukket fra den engelske trone

En person, der bekender sig til den romersk-katolske tro, kan ikke overtage den engelske trone, og fra 1689 til 2015 måtte en arving til den britiske trone heller ikke være gift med en katolik. Det betød, at hvis man i denne periode ellers opfyldte alle de andre kriterier for at være arveberettiget til den engelske trone, men var gift men en katolik, ville man miste sin plads i arvefølgen.

Dette skete for dronning Elizabeths II’s fætter, prins Michael af Kent. Da han i 1978 giftede sig med den romersk-katolske baronesse, Maria Christina von Reibnitz mistede han sin plads i den britiske arvefølge.

I 2015 blev denne bestemmelse ophævet, og prins Michael af Kent fik igen sin plads i arvefølgen. Han er lige nu nummer 47 i arvefølgen.

Anderledes ser det ud for Lord Nicolas Windsor, der er prins Michael af Kents nevø. Han konverterede i 2001 til den romersk-katolske tro og blev dermed udelukket af arvefølgen. Han ville have været nummer 39 i arvefølgen i dag. Hans børn derimod er stadig med i arvefølgen.

 

Mænd går ikke længere forud for kvinder

Inden prins William og hans kone Catherine fik deres første barn 22. juli 2013, blev en ny lov om arvefølgen Succession to the Crown Act 2013 behandlet i det britiske parlament og stadfæstet af dronning Elizabeth II 25. april 2013. Hermed blev bestemmelser fra den såkaldte Perth Agreement, som Commonwealth-landene aftale 28. oktober 2011, til lov i Storbritannien. Loven trådte formelt i kraft 26. marts 2015.

 

Med loven bortfaldt princippet blev absolut primogeniture nu princip for arvefølgen. Det vil sige, at den førstefødte arver tronen uanset køn. Altså, mænd går ikke længere forud for kvinder. Yngre brødre overhaler ikke ældre søstre i arvefølgen. Bestemmelsen blev ikke indført med tilbagevirkende kraft. Men gælder for alle født efter 28. oktober 2011. Det betyder, at hertugparret af Cambridges, prins William og hertuginde Kates, yngste søn, prins Louis af Cambridge, ikke har overhalet sin storesøster Charlotte i arvefølgen, som han ellers ville efter de tidligere bestemmelser.

Derimod har intet ændret sig for søskendeparret James og Louise, der er dronning Elizabeths yngste børnebørn og søn og datter af dronning Elizabeths yngste søn, prins Edward. Selv om James, f. d. 17. december 2007, er 4 år yngre end sin storesøster, Louise, står han trods de nye arvefølgeprincipper stadig før sin søster i arvefølgen, da han jo er født før 28. oktober 2011.

Udover at kønnene nu er ligestillet i forhold til at arve tronen, er en del af Perth Agreement også, at man ikke længere mister sin plads i arvefølgen, fordi man er gift med en person af den romersk-katolske tro.

Samtidig er det heller ikke længere et krav til alle i den britiske arvefølge at søge regentens tilladelse til at blive gift. Dette gælder nu kun for de første 6 personer i arvefølgen. Det gælder stadig, at hvis man gifter sig uden regentens tilladelse mister man selv og ens efterkommere retten til at arve den britiske trone.

 

Rigeligt med arvinger til britiske trone

En af de ting, man ikke har valgt at ændre på trods de senere års revidering af arvefølgelovene, er, at det stadig er efterkommere af Sophia af Hannover, der kan arve den britiske trone. Det gør listen af arveberettigede personer meget, meget lang.

Hvor man i andre kongehuse, fx det danske, begrænser rækken af arveberettigede til en bestemt gren af familien eller udelukker andre nationaliteter, inkluderer arvefølgen til den britiske trone ikke blot den engelske kongefamilie, men en række personer af både regerende og nedlagte fyrstehuse i Europa. Listen er derfor på flere tusind personer.

Det er nu ikke fordi, at det er særligt sandsynligt, at en person, der ikke er født ind i den engelske kongefamilie, skulle blive britisk regent. For vi skal langt ned ad listen, før vi finder den første person uden for den engelske kongefamilie. Det er den norske konge, Harald. Han er lige nu nummer .. i arvefølgen. Også den danske dronning Margrethe II og den svenske konge Carl XVI Gustav og deres efterslægt er med på listen.

 

På de første 50 pladser finder vi dog kun medlemmer af den britiske kongefamilie

  1. Charles, prins af Wales
  2. Prins William, Duke of Cambridge
  3. Prins George af Cambridge
  4. Prinsesse Charlotte af Cambridge
  5. Prins Louis af Cambridge
  6. Prince Henry, Duke of Sussex
  7. Prince Andrew, Duke of York
  8. Prinsesse Beatrice af York
  9. Prinsesse Eugenie af York
  10. Prins Edward, Earl of Wessex
  11. James, Viscount Severn
  12. Lady Louise Windsor
  13. Anne, Princess Royal
  14. Peter Phillips
  15. Savannah Phillips
  16. Isla Phillips
  17. Zara Tindall
  18. Mia Tindall
  19. Lena Tindall
  20. David Armstrong-Jones, 2nd Earl of Snowdon
  21. Charles Armstrong-Jones, Viscount Linley
  22. Lady Margarita Armstrong-Jones
  23. Lady Sarah Chatto
  24. Samuel Chatto
  25. Arthur Chatto
  26. Prince Richard, Duke of Gloucester
  27. Alexander Windsor, Earl of Ulster
  28. Xan Windsor, Lord Culloden
  29. Lady Cosima Windsor
  30. Lady Davina Lewis
  31. Senna Lewis
  32. Tãne Lewis
  33. Lady Rose Gilman
  34. Lyla Gilman
  35. Rufus Gilman
  36. Prince Edward, Duke of Kent
  37. George Windsor, Earl of St. Andrews
  38. Lady Amelia Windsor
  39. Albert Windsor
  40. Leopold Windsor
  41. Louis Windsor
  42. Lady Helen Windsor
  43. Colombus Windsor
  44. Cassius Windsor
  45. Eloise Windsor
  46. Estella Windsor
  47. Prins Michael of Kent
  48. Lord Frederick Windsor
  49. Maud Windsor
  50. Isabella Windsor
  51. Lady Gabriella Windsor
  52. Prinsesse Alexandra, The Honorable Lady Ogilvy
  53. James Ogilvy
  54. Alexander Ogilvy
  55. Flora Ogilvy
  56. Marina Ogilvy
  57. Christian Mowatt
  58. Zenouska Mowatt

 

Det vigtigste, du skal vide om den engelske arvefølge

  • Absolut primogeniture de facto gældende fra 28. oktober 2011 – altså ligestilling mellem kønnene
  • En person af den romersk-katolske tro kan ikke arve tronen
  • De første seks personer i arvefølgen skal bede om regentens tilladelse til giftermål
  • Legitime, protestantiske efterkommere af Sophia af Hannover kan arve den britiske trone