Anna af Danmark, dronning af England og Skotland

20. august 1589. Kronborg Slot

Det er sidst på sommeren i det danske kongerige, og en stor dag er i vente på det netop ombyggede slot i Nordsjælland. Den danske prinsesse Anna skal giftes. Efter forhandlinger mellem brudens mor, enkedronning Sophie, og den skotske konges udsendinge er ægteskabsaftalen endelig faldet på plads i juli måned.

Mod en betragtelig medgift og afståelse fra kravet på Orkney- og Shetlandsøerne, der engang har tilhørt det dansk-norske kongerige, men nu er på skotternes hænder som pant for en medgift, er den skotske konge James VI klar til at lade sig vie til prinsesse Anna af Danmark.

Brylluppet skal stå på Kronborg Slot, der i årene forinden har undergået en forvandling fra middelalderlig borg til imponerende renæssanceslot. En ombygning brudens nu afdøde far, Frederik II, har stået for. Brudgommen, den skotske konge, James VI, er dog ikke til stede ved bryllupsceremonien på Kronborg Slot den 20. august 1589.  I stedet er det George Keith, 5th Earl of Marischal, der også har været hovedforhandler for kongen, der er James VI’s stedfortræder til vielsen med den 14-årige Anna og som senere på dagen sidder ved siden af hende på brudesengen.

Harmonisk barndom

Anna bliver født d. 12. december 1574 på Skanderborghus Slot. Hendes forældre er det danske kongepar, Frederik II og Dronning Sophie. Dronning Sophie er af tysk hertugslægt. Hendes forældre er hertug og hertuginden af Mecklenburg-Güstrow, og de første 5 år af sit liv tilbringer Anna sammen med sin 1½ år ældre søster, Elizabeth, og senere sin tre år yngre bror, Christian (senere Christian IV), hos sine morforældre i byen Güstrow i Mecklenburg.  

Hun er opdraget i den lutheranske lære, har tysk som hovedsprog og får da hun kommer tilbage til det danske hof en grundig undervisning.

Foruden Christian og Elizabeth har Anna fire andre yngre søskende: Augusta, Hedevig, Hans og Ulrik. Forældrenes ægteskab er, på trods af at det er et politisk arrangeret ægteskab en aldersforskel på 33 år, et harmonisk ægteskab og Anna vokser sammen med sine søskende op i en harmonisk familie, hvor dronning Sophie selv passer børnene, når de er syge.

Broderen, Christian, bliver valgt som faderens efterfølger, da Anna er 9 år gammel – i sommeren 1584. Kun fire år senere bliver Christian konge, da Frederik II dør i april 1588.

Ægteskabsforhandlinger

Allerede mens Annas far lever, er der kontakter mellem det skotske og danske hof, men Frederik II holder forhandlingerne hen, måske på grund af en strid om øgrupperne Orkney og Shetland, der i 1469 er givet som medgift fra Christian I i forbindelse med datteren Margrethes bryllup med den skotske konge James III.

Størrelsen på medgiften er også til diskussion. James VI forlanger først 1.000.000 pund. Derudover ønsker han gode betingelser for skotske købmænd, militær støtte, hvis Skotland bliver angrebet samt at etablere et antikatolsk forbund.

Heller ikke dronning Elizabeth I af England er begejstret for alliancen. Hun ser hellere, at den kommende engelske konge gifter sig med Catherine af Navarre, søster til den senere franske konge Henri IV. Anna har også en anden bejler. Maurice, fyrste af Oranien og greve af Nassau, der dog trækker sig, da det danske hof forlanger, at Anna få sin egen præst med.

I første omgang har skotterne udset sig Annas ældre søster, Elizabeth, som kongens kommende hustru. Men hun allerede er lovet væk til hertugen af Brunswick.  Frederik II lover derfor James VI Anna. ” (…) if the King did like her, he should have her”, skal Frederik II have sagt.

Bryllupsfærd forfulgt af uheld

Kort tid efter brylluppet begiver Anna sig mod Skotland. Med i sit følge har hun både skotske og danske hoffolk, og skibene forventes at lægge til skotsk land inden for de næste par uger. Men rejsen går langt fra som planlagt.

I Nordsøen møder skibene flere kraftige storme, der dels slår dem ud af kurs, dels splitter skibene fra hinanden. En sømand omkommer, og det siges at den nye og endnu ukronede unge skotske dronnings skib er forsvundet i tre dage. Anna og hendes følge, der blandt andet tæller 200 danske hoffolk, søger ly i Norge og rejser til Oslo.

Et af skibene fra Annas kortege når i september frem til den skotske kyst og James VI med uklar besked om Annas skæbne. Først i oktober hører James VI godt nyt. Anna er i Oslo og James VI beslutter sig for selv at føre sin brud til Skotland – hans eneste romantiske initiativ i hele hans liv som historikeren David Harris Wilson har formuleret det.

Det første møde – og bryllup igen

Den 19. november 1589 ankommer James VI til Oslo med et 300 personer stort følge og præsenterer sig for Anna ”with boots and all” og giver hende som skikken er i Skotland et kys. Ikke uden hendes modvilje.

Anna beskrives i tiden omkring brylluppet som høj og veludviklet af sin alder. Hun har gyldent hår og elfenbensfarvet hud – og hun har værdighed.

Efter James og Anna er blevet forenet i Oslo, bliver de formelt viet i den 23. november 1589 og festlighederne varer en hel måned. Julen tilbringer de i Oslo og efter invitation fra den danske enkedronning rejser de nygifte gennem Sverige og over et dybfrossent Øresund til Danmark, hvor de modtages på Kronborg Slot. Her bliver de i tre måneder og gifter sig igen 21. januar 1590.

I København deltager de i Annas søster Elizabeths bryllup med hertugen af Brunswick, Henrik Julius. Det er sidste gang Anna er sammen med sin familie. I april sætter de kurs mod Skotland, og Anna krydser aldrig Nordsøen igen.

Brudgom

James Charles Stuart bliver født 19. juni 1566 på Edinburgh Castle i Skotland. Hans forældre er Skotlands dronning, Mary Stuart, og hendes anden mand Henry Stuart også kendt som Lord Darnley. Begge hans forældre er den engelske konge Henry VII’s oldebørn, og James kan dermed som tipoldebarn af Henry VII komme i spil til at overtage den engelske trone. Da hans dåb står i december 1566 er dronning Elizabeth I blandt hans faddere.

James vokser op uden sine forældre. Hans far, Lord Darnley bliver myrdet, da James er 8 måneder gammel og hans mor, den katolske dronning Mary af Skotland, må opgive tronen i Skotland og overlade den til sin godt et år gamle søn efter krav fra protestantiske oprørere i sommeren 1567.

Godt et år gammel bliver James dermed konge af Skotland som James VI og har igennem sin barndom 4 formyndere. I juni 1583 – 17 år gammel – løslades han efter et års tid i fangenskab og får herefter mere og mere kontrol med magten i Skotland.

Kronet i Holyrood

1.maj 1590: The Water of Leith

James VI og Anna ankommer til Water of Leith og nogle dage senere gør Anna sit indtog i Edinburgh iført en fornem sølvkåbe, som hun har haft med fra Danmark. Senere i maj, den 17. maj 1590, følger Annas kroning som dronning af Skotland. Hun bliver kronet i Abbey Church i Holyrood ved en 7 timer lang ceremoni, og det er den første protestantiske kroning i Skotland.

Forud har der været protester mod et bestemt ritual. Som led i kroningsceremonien skal dronningen have smurt olie på sit bryst og sin arm for på den måde blive salvet som dronning. Protesterne går på, at det er et jødisk ritual. James VI gennemtvinger dog, at ritualet udføres med en henvisning til det gamle testamente.

Anna fremsiger også en ed, hvor hun blandt andet lover at “withstand and despise all papistical superstitions, and whatsoever ceremonies and rites contrary to the word of God”.

Anna er nu salvet og kronet som dronning af Skotland og hendes nye liv og pligter kan begynde.

Ægteskabet

James’ seksualitet er diskuteret både blandt historikere og i hans samtid. Gennem hele sin regeringstid i både Skotland og England udvælger han sig mandlige yndlinge blandt hoffet. Selv om karakteren af disse forhold er til debat, udlægger nogle historikere det som om han er homoseksuel eller biseksuel.

Det faktum, at der går et par år inden deres første barn bliver født, gøder rygterne i samtiden, hvor man også har øje for at kongens svaghed for mænd.

I starten af Annas og James’ ægteskab ser de ud til at have haft gensidige følelser for hinanden. Før brylluppet på Kronborg Slot i 1589 rapporterer den udsendte skotte, Thomas Fowler, at dronningen er “so far in love with the King’s Majesty as it were death to her to have it broken off and hath made good proof divers ways of her affection which his Majestie is apt in no way to requite.” Også James beskrives som værende ’ … og …* over for sin hustru. Da hun frygtes i fare på turen fra Danmark til Skotland skriver James et brev til hende, hvori han blandt andet siger:

James betagelse af Anna svinder dog hurtigt. Han har en elskerinde i årene 1593-1595, og der går også rygter om dronningen. De skændes tit.

4 år inde i ægteskabet føder Anna deres første barn, en søn, og lever dermed op til de forventninger, der fra hendes ankomst har været på hende for at føde en arving og sikre Stuart-slægten på den skotske og senere engelske trone.

Deres førstefødte opkaldes efter sine to afdøde bedstefædre og får navnet Henry Frederick.

Det er i forbindelse med deres ældste søn, at deres ægteskabs første store krise opstår. Det er striden om, hvem der har myndigheden i forhold til sønnens opdragelse. Anna har meget svært ved at forlige sig med, at hun ikke skal stå for hans opdragelse, men at denne skal overlades til the Earl og Countess of Mar, hvilket er tradition i Skotland.

Det fører til en bitter strid mellem de to ægtefæller. Anna allierer sig med … mens James giver ordre til the Earl of Mar, at sønnen Henry Frederick under ingen omstændigheder må udleveres til dronningen. Ikke engang i tilfælde af kongens egen død. I august 1595 indstiller Anna sin kamp efter et voldsomt og offentligt opgør med sin mand. Anna aborterer sit andet barn som følge af sine frustrationer.

I 1603, i forbindelse med at James bliver engelske konge og tager til London, ser Anna en ny chance for at få myndigheden over Henry Frederick.  Anna nægter at tage til London og deres nye hof medmindre hun får myndigheden over sønnen. James giver sig og Anna og Henry Frederick begiver sig til London.

Også senere i ægteskabet er der tvister mellem kongen og dronningen. Fx i 1600, hvor Anna i en periode nægter at spise og stå ud af sengen, fordi to af hendes hofdamer er blevet forvist fra hoffet. De strides også over James’ alkoholforbrug, sammensætningen af hoffet og i 1613 skyder Anna kongens yndlingshund under en jagt.

Anna beslutter også i 1607 ikke at få flere børn – og ægtefællerne, der i forvejen i årevis har levet meget separate liv, glider yderligere fra hinanden. I 1612 dør deres ældste søn, Henry Frederick, og året efter bliver deres datter, Elizabeth, gift og forlader derfor landet. Dette svækker yderligere Anna og James’ bånd.

Engelsk dronning

Da Elizabeth I dør som den sidste Tudor-regent og uden børn, ligger det i kortene, at det er den skotske konge James VI, der skal overtage den engelske trone. James VI er tipoldebarn af Henry VII og grundet en grundig udrensning og dødsfald i sidegrene, der kunne overtage den engelske trone, er James VI den nærmeste til også at blive konge af England og Irland.

Anna bliver dermed engelsk dronning, og James og Anna flytter til London. I London bor Anna på sit eget slot, Somerset House, som hun navngiver Denmark House. Hun deltager i hoflivet ved James VIs hof ligesom hun har sit eget hof.

Hun lever et liv, hvor hun har begrænset politisk indflydelse, men stor diplomatisk værdi for sin mand. På trods af deres ægteskabelige konflikter og sorger, er hun en loyal dronning, der er på sin mands side i politiske anliggender.

Politisk, social og kulturel indflydelse

Med flytningen til London skifter hendes fokus fra politik til det sociale og kulturelle. Hun støtter forskellige kunstere, lige fra malere til arkitekter og musikere. Hendes store passion var skuespil og hun støttede deres skuespilforfattere og spillede også selv en rolle i ny og næ, når der blev opført skuespil ved hoffet.

Konverterede Dronning Anne til katolicismen?

Dronning Anne er lutheransk opdraget, men ser ud til at have konverteret til katolicismen på et tidspunkt – dog aldrig officielt.

Børnene og deres skæbne

Af Anna og James’ i alt 7 børn bliver tre bliver voksne.

Deres børn er:

Henry Frederick, Prince of Wales, f. 19. februar 1594, døde ugift som 18-årig, formentlig af tyfus, 6. november 1612.

Elizabeth Stuart, f. 19. august 1596. Elizabeth blive gift med Frederick V af Pfalz og de har en kort tid som konge og dronning af Bøhmen. Hun dør 65 år gammel i 13. februar 1662. Et af hendes børn, datteren Sophia, bliver stammoder til det hus, der efterfølger Stuarterne på den britiske trone, og som stadig sidder på den britiske trone. Sophia er selv tæt på at blive engelsk dronning, men det er hendes søn, George I, der bliver engelsk konge efter dronning Anne Stuarts død i 1714.

Margaret, død 1 år gammel i marts 1600 (24. december 1598-marts 1600)

Charles I, f. 19. november 1600, konge af England, Skotland og Irland. Gift med Henrietta Maria. Han bliver henrettet 30. januar 1649 i forbindelse med Oliver Cromwells revolution. Hans efterslægt leverer de sidste regenter af Stuart-slægten, inden søsterens efterkommere kommer på den engelske trone.

Robert, død 4 måneder gammel i maj 1602 (18. januar 1602-27. maj 1602)

Mary, død som 2-årig i 1607 (8. april 1605-16. december 1607)

Sophia, død som nyfødt (22. juni-23. juni 1606)

Død og eftermæle

Historikerne har ikke altid været enige om, hvordan Anna af Danmark skal betragtes. Længe har den gængse opfattelse af den danskfødte prinsesse været, at hun var useriøs, ekstravagant og selvoptaget. Men nyere bedømmelser hylder hendes selvstændighed, selvsikre uafhængighed og hendes betydning som beskytter af kunsten.

Hun lærte ifølge en af de forfattere, der har skrevet en biografi om hende, Ethel Carlton Williams, navnlig to ting af sin mor, dronning Sophie af Danmark. For det første at stole på sig selv og aldrig stole på andre. For det andet at kæmpe for det man tror på og kæmpe videre, selv om alt ser håbløst ud.

Anna dør 2. marts 1619 og bliver gravsat i Westminster Abbey. Hun blev 44 år gammel. Hendes helbred har været for nedadgående i et par år og forværres i januar 1619.

James besøger Anna tre gange i hendes sidste tid, men er ikke til stede på hendes dødsleje og heller ikke til hendes begravelse.

Han skriver dette digt som et farvel til sin dronning:

So did my Queen from hence her court remove
And left off earth to be enthroned above.
She’s changed, not dead, for sure no good prince dies,
But, as the sun, sets, only for to rise.

Andre danske prinsesser i det britiske kongehus

Både før og efter Anna har der været danske prinsesser, der er blevet gift ind i det britiske kongehus, enten det skotske, da det var selvstændigt, og det engelske kongehus.

Læs her mere om Margrethe af Danmark, datter af Christian I, der bliver gift med den skotske konge James IV.

Læs også om Alexandra, der i 1863 blev gift med Edward, Prince of Wales , den senere Edward VII.